Tryghedsmåling 2019-20 tegner et dybdeskarpt portræt af befolkningens reaktioner på coronakrisen privat, arbejdsmæssigt og offentligt. Pandemien har twistet vores frygt og bekymringer, men utrygheden for udstødning fra arbejdsmarkedet og for at gå ned med alvorlig stress fylder fortsat for store samfundsgrupper.
Vold, sexovergreb, indbrud og tilsvining på internettet behandles i en række særlige kapitler, der sammenholder frygten med den aktuelle viden på området.
Et gennemgående tema er tilliden til offentlige myndigheder og - lejlighedsvis - mangel på samme. En af tryghedsmålingens analyser viser f.eks. at ca hver femte mener at have konkret kendskab til politisk nepotisme i lokalområdet.
Tryghedsmålingen er produceret for TrygFonden af Dansk Kommunikation. Den kan downloades og bestilles her:
Comments