Dansk Kommunikation er i spidsen for et internationalt partnerskab, der skal lære millioner af unge europæere, hvordan vi samarbejder i Europa. De skal have en chance for at forstå, hvordan EU fungerer – og se bagom de forenklinger, de hele tiden hører fra politikere, medier og særinteresser.
I projekt Europe Alive får de mulighed for at løse fælles europæiske opgaver på EU-manér ved hjælp af den banebrydende CASE-teknologi.
Projektet er især finansieret af EUs Erasmus+ program, men vi har lagt hundreder af frivillige timer i det. Det rulles ud i Danmark, Holland og Tyskland senest i 2020, og skal være gratis for brugerne. Partnerskabet består bl.a. af et tysk universitet, en hollandsk fond og de danske samfundsfagslæreres forlag, Columbus.